Gjerlev a/s
   
Imprægnering af fiskeredskaber & net
Odense Zoo

Bag kulisserne i Zoo
- levering af Tapecrete-produkter til akvarier og zoologiske anlæg

Odense Zoo slog for første gang dørene op for publikum i 1930 og har specielt indenfor de sidste 10 år gennemgået en omfattende udvidelse og fornyelse. I 2001 indviede Odense Zoo bl.a. sit nye Oceanium, som illustrerer en rejse gennem det sydamerikanske kontinent. Klipper, is og sne i det nye Oceanium er alle belagt med

Tapecrete produkter fra Gjerlev a/s

Tapecrete har i rigtig mange år været anvendt til opbygning af akvarier og zoologiske anlæg over det meste af Vesteuropa, som det centrale element til såvel dekorationslag, slidlag og vandtætningsmembran.

Langt de fleste byggesager fokuserer på teknik og funktion, men i opbygningen af nutidens akvarier og zoologiske anlæg rummer disse sager et meget højt kunstnerisk niveau for at give publikum en oplevelse af at se dyrene i så troværdige omgivelser som muligt.

Oceanium

Odense Zoo indviede i 2001 sit nye Oceanium, der skal illustrere en rejse gennem det sydamerikanske kontinent - fra troperne i Nord til det kolde og golde Ildland i syd.

Anlæggets design og opbygning er udført af Gaia Design A/S, med hvem vi har haft fornøjelsen at have samarbejdet i gennem adskillige år som materialeleverandør til opbygning af klipper og is på en efterhånden lang række projekter såvel i Danmark som i udlandet.

Publikum går gennem en åben voliere ind i det tropiske anlæg, hvor blandt andet søkoen Henriette boltrer sig - ned under vandoverfladen, hvor fiskene kan ses gennem en glasklar akryltunnel - og derfra videre til pingvinanlægget.

Temperaturmæssigt bevæger man sig samtidigt på en rejse fra 26 fugtig varme til ca. 6 kulde.

Klippeopbygning

Klippeformationerne er opbygget enten på blokke af skumplast eller på et skelet af armeringsjern, hvorover der er påført et konstruktionslag af sprøjtebeton. I den endnu våde beton er der skåret fuger og revner, hjørner og kanter er tilrettede, så de rå klipper fremstår som de klippetyper, der findes i dyrenes naturlige omgivelser.

Overfladerne er alle behandlede med Tapecrete med en særdeles finkornet struktur og afsluttet med en Tapecrete belægning i en række af farver for at give det fornemme og helt rigtige farvespil, som også findes i den originale klippe.

Betragteren skal meget tæt på for overhovedet at kunne skelne mellem den ægte vare og en klippeformation opbygget på stedet.

Naturtro is

Gletcherisen i pingvinanlægget er et kapitel for sig. Underlaget består af skumplast, hvorpå der er udført Tapecrete i varierende lagtykkelser delvis som vandtætning og delvis for at give tilstrækkelige mekanisk modstand.

Ovenpå Tapecrete belægningen er der udlagt 2-3 lag hvid Qubik NT epoxy, tonet ganske svagt i grå og blå nuancer og i sidste lag med enkelte reflekterende materialer for at give de glimt af iskrystaller, der ses, når sollyset rammer isen.

Professionelt lys

Odense Teater har stået for lyssætningen i pingvinanlægget på fremragende vis. Det rå landskab uden vegation belyses bagfra op på en heldækkende himmel. Lyset skifter i løbet af dagen, men dog ikke oftere end at pingvinernes adfærd ikke bliver påvirket.

Besøg selv Odense Zoo og se bl.a. det imponerende pingvinanlæg, som er ren kunst.

Gjerlev a/s | Mandal Allé 9 A | 5500 Middelfart | Tel.: +45 4016 6606 | info@gjerlev.as